Rejsebrev

16 12 2007

Tiden flyver af sted og inden længe er jeg tilbage i Danmark, hvilket er dybt underligt. Tænk, at tiden er gået så hurtigt.

I den tid, der er gået, er der sket så meget, og jeg har fået så mange oplevelser og indtryk, at der ville være fortællinger nok til langt ud i fremtiden.

Selvom, der næsten er gået 6 måneder, dukker der stadig nye indtryk og oplevelser op. Jeg føler mig meget privilegeret, at jeg har fået chancen for at komme til Vietnam, det har været en fantastisk oplevelse.

At være i et så fremmed og anderledes land, som Vietnam har været en kæmpe udfordring, men også meget lærerigt. Jeg har nu virkelig oplevet, hvordan, det er, at være fremmed i et andet land, og hvor hårdt det kan være, at tilpasse sig en helt anden kultur end den man er vant til. Det, at være fremmed i et helt andet land har betydet for mig, at jeg er blevet mere bevidst om nogle ting, jeg er blevet mere bevidst om, hvordan jeg skal fremlægge forskellige ting, så de bliver forstået og ikke misforstået. For man kan hurtigt blive frustreret, når der opstår misforståelser alt for tit. Så det, at forklare sig tydeligt og klart er en væsentlig ting, og især, når kommunikationen foregår på et helt andet niveau end man er vant til. Kropssproget bliver pludselig en vigtig egenskab,

 

Hverdagen i børnehaven

En hverdag for mig ser eksempelvis sådan ud; Jeg står op, spiser morgenmad, løber ned til bussen, da jeg gang på gang kommer for sent ud af døren. Møder i børnehaven kl. 7.30. derefter er der morgengymnastik med alle børnene i børnehaven, som bliver udøvet ude på legepladsen. Efter morgengymnastik er det op på række, drengene i en række og pigerne i en anden række. Så af sti af sted op til klassen, hvor børnene får mælk og derefter snakker i rundkredsen, som de så fint er placeret i. Børnene bliver delt op i to hold, det ene hold går på legepladsen og det andet hold, bliver i klassen hvor der er undervisning med en af lærerne. Her lære børnene fx om bogstaver eller matematik. Derefter bliver der måske leget lidt, alt efter hvilket program der er lagt for dagen. Bordene bliver opstillet i hvert af de fire hjørner der er i klasselokalet. I hvert af hjørnerne foregår forskellige aktiviteter, som fx er tegning eller leg med klodser. Derefter, er der frokost, som foregår i omkring en halv time, inden børnene skal sove. Sovetimen foregår fra 11.30 til 14.00. I den tid hvor børnene sover, spiser lærerne frokost og forbereder sig til hvad de ellers har af planer i løbet af ugen. Jeg spiser med lærerne og derefter plejer jeg som regel at sove eller side og snakke med lærerne, for det er for det meste der, man kan bruge tid på at snakke og diskutere hverdagen. To en halv times pause, ja det er godt nok langt tid, i starten, tænkte jeg da også, at det godt nok er en lang pause, men det er faktisk helt rart, at kunne slappe lidt af der.

Når børnene så vågner igen, er der eftermiddags snack, som fx er grød eller nudelsuppe. Herefter er det lidt forskelligt, hvad planer der er, det kommer an på hvilken dag det er. Tirsdag er der undervisning i tegning, dette foregår sådan, at der kommer en lærer udefra og tegner en tegning på tavlen, og så skal alle børnene tegne det efter. Når timen så er slut, kan børnene måske lege lidt, indtil de bliver hentet.

 

Dagen er planlagt nøje og der er sat bestemt tid af, til hver aktivitet, man har godt kunne mærke, at lærerne har været stresset, hvis tiden var knap. Der ligger et vist forventningspres på lærerne fra ledelsen og forældrene, hvilket er hårdt og stressfuldt. Lærernes arbejdsdag er lang og efter arbejde har de endda, nogle gange kurser og timer de skal gå til, som foregår lige efter arbejdet. Jeg har snakket med lærerne om, hvor hårdt det er og vi har udvekslet forskellige meninger. De synes det er hårdt, men de klager næsten aldrig over det, for sådan er det bare og det er betingelserne for, at blive en bedre lærer. For mig har det været rigtig svært, at forholde mig til rigtig mange ting hernede, da det har føltes at alt bare har været vendt helt på hovedet og virkelig er så meget anderledes end noget, jeg nogensinde har prøvet. Der har været mange følelser oppe at køre og frustrationer over ikke at forstå. Men ved at snakke med lærere og selv opleve har jeg fået en større forståelse, hvorfor tingene fungere, sådan som de gør. Lærerne gør bare deres arbejde når de fx har tvangsfodret et barn, for det er de forventninger der er til dem fra forældrene, at børnene skal spise. Og hvis de ikke passer deres arbejde, er risikoen at blive fyret. Ikke det at sige, at det er rigtigt, at tvangsfodre, for det er noget af det der går stik imod alle mine værdier. Men jeg har fået forståelse for hvorfor lærerne gør som de gør. Lærerne ved også godt, at tvangsfodring ikke er den rette måde, at få børnene til at spise på, men de har bare ikke andre alternativer, og tidsplanen skal jo holdes. Tvangsfodringen er næsten helt stoppet i min klasse, og det er blevet meget bedre, børnene får selv lov til at hælde op og spise selv. Så ikke flere opkastninger. Pædagogikken er dikteret fra regeringen, som bærer præg af at være kommunistisk. Pædagogikken bunder i dybe værdier; Du er noget, når du er en del af en gruppe. De har en helt anden tilgang til opdragelse og til at forstå sig selv, som individ. Og det er noget de bliver opdraget med helt fra de er børn til deres voksenliv. Ved at have været hernede i så langt tid, har jeg især fået en større forståelse af mig selv, jeg har oplevet mig selv i situationer, hvor jeg ville have opgivet derhjemme og bare søgt til noget mere trygt, men her er jeg blevet nødt til, at blive konfronteret med mange ting. Jeg har ikke rigtig kunne søge væk nogle steder, da der ikke har været så mange andre steder, at søge hen. Jeg er blevet nødt til at stå ansigt til ansigt med nogle ting, fordi det har været en nødvendighed. Jeg har som tidligere nævnt også fået en meget større forståelse af hvordan det er, at være fremmed i et andet land og jeg kan meget bedre sætte mig ind i hvor svært det er for udlændinge at komme til Danmark og tilpasse sig. Kulturen er så forskellig fra noget man nogensinde har oplevet, og det tager tid at tilpasse sig, det sker ikke bare sådan med et fingerknips. At være alene i børnehaven har også bare været en stor udfordring i sig selv.

 

Livet uden for børnehaven

Vi har været på forskellige turer væk fra Hanoi, hvilket har været helt rart. Det har været skønt, at kunne komme lidt væk fra Hanoi for en stund og se nogle af Vietnams andre seværdigheder og alt det fantastiske landet ellers har, at byde på. Vi har taget en tur til Halong Bay, hvor vi fik oplevet, at sejle i kajak gennem bugten, hvilket var noget af en oplevelse. Så var vi i Hoi An, hvor vi snorklede og var på den mest postkort flotte lækre strand, hvor vandet var helt perfekt tyrkish blå. I Hoi An fik vi også syet en masse tøj til en god pris. Størstedelen af byen består af skræddere, der mere end gerne vil sy et fint stykke tøj til dig. Prisen er helt i orden og man skal passe på, ikke at blive helt tryllebundet af alle de mange butikker der er, for man kan hurtigt fået syet alt for meget tøj.

Så har jeg været i Sapa, i det nordlige Vietnam, hvor vi så en masse, af de forskellige minoriteter, der er deroppe. Hver af de forskellige stammer, havde dragter på, der viste hvilken stamme de tilhørte. Vi gik rundt på markedet, hvor der blev solgt, alt fra tøj til dyr. Vi overnattede hos en lokal familie, som boede i en lille landsby, hvor husene var lavet af træ og maden blev lavet på bål, indenfor i huset. Vi var omgivet af rismarker og flotte landskaber, duften af røg fra husene, hvor der blev lavet mad, børnene der legede med legetøj, de selv havde lavet, og nogle minoritetskvinder, der fulgte os på vores vej, bare for, at få solgt en af deres ting. Det var endnu en oplevelse, der er blevet printet ind i hukommelsen, Det var en helt unique oplevelse med mange blandede følelser.

 

I hverdagen og weekenderne, har vi lavet forskellige ting, som regel, når vi er kommet hjem fra arbejde, har vi taget ud for at spise, det er blevet lidt en sjælenhed, at vi selv får lavet mad. Alt er blevet prøvet lige fra gadekøkkener til fine restauranter. Da alt er så virkeligt billigt hernede er det nemt bare, at gå ud at spise. Når man kommer lige fra arbejde og hjem er man som regel helt færdig, så tit er det bare lidt afslapning og hygge man har haft brug for.

 





Institutionens pædagogik

16 12 2007

Alle lærerne har en mindst 3 årig uddannelse fra universitetet eller lærer college.

Rektoren i børnehaven har en uddannelse fra universitetet, hvor hun har fået Management diplom og Master diplom. Vicerektoren har en uddannelse som lærerne og Management diplom. Alt personale i børnehaven har en uddannelse, det er vilkårene, for at arbejde i børnehaven. Sideløbende med børnehaven, tager lærerne kurser og går på universitetet, for at dygtiggøre sig, der er fx nogle af lærerne der har deltaget i et kursus, om urolige børn.

Læringen i børnehaven og alle aktiviteter gøres på baggrund af de mål, der er blevet lavet. Nogle af målene er bl.a. at få børnene til at udvikle dygtighed inden for det, at arbejde i grupper og forberede dem til de kommer i skole.

Børnehavens arbejde og mål gøres på baggrund af en plan og nogle retningslinjer, som regeringen har fastlagt. Ud fra denne plan er det mere eller mindre børnehavens eget ansvar, hvordan de vil opnå læringen. Planlægning er vigtig. Lærerne laver i samarbejde med ledelsen en ugentlig plan. Her står præcist, hvad børnene skal lave og hvornår. Aktiviteterne er planlagt nøje og hver uge er der et emne, som børnene skal lære om, fx har der været en uge, hvor børnene skulle lære om trafik, her handlede alle aktiviteter om trafik. Der bliver taget udgangspunkt i sprog, kreativitet, social, kognitiv og fysisk indlæring.

Noget der også vægtes er gruppesocialisering og ikke så meget individualisering. Meget af læringen foregår i store grupper fx morgengymnastik og alle deres mange remser der skal siges i kor. Børnene skal arbejde i fællesskab, som synliggøre at det ligger under kommunistisk styre. Alle børnene er lige og skal igennem det samme, selvom det for nogle er alt for svært og for andre alt for let.

Børnene bliver om formiddagen delt op i to hold. Et hold bliver i klassen og lære om fx bogstaver, de andre går ud på legepladsen og leger, de bytter, når det ene hold er færdig med, at lære. Dette gøres fordi klassen er stor og for at børnene skal få mest ud af det, er det mest hensigtsmæssig, at klassen bliver delt op.

Dagen i børnehaven der sådan ud:

 

7.00     Børnene begynder at komme

7.45     Morgengymnastik

8.05     Børnene drikker mælk

8.15     Aktivitet i rundkreds

8.30     Time med fx bogstaver. Klassen bliver opdelt i to hold, det ene hold har time, det andet er ude på legepladsen.

10.30   Frokost

11.15   Sovetid

14.00   Børnene bliver vækket

14.30   Snack

15.00   Time med fx tegning, klaver, engelsk

16.00   Aktivitet i rundkreds eller leg

16.30   De fleste af børnene er blevet hentet