Onsdag den 22/8-07

Dagen i børnehaven startede som sædvanlig med, at børnene skulle lave deres morgengymnastik. Og i dag var især en speciel dag, da børnene skulle til eksamen i deres øvelser. Alle børnene lavede det daglige program med alle deres øvelser, og imens gik nogle lærere og andre folk, som jeg ikke lige fik fat i hvem var, rundt og tog noter og skrev noget ned i deres skemaer, alt imens andre lærere gik rundt og rettede på børnene, så deres bevægelser kunne se perfekte ud. Jeg valgte bare, at stå ude på sidelinjen og observere det hele, hvilket fungerede fint for mig. Bagefter spurgte jeg, hvad de skulle bruge denne eksamen til, men det læreren forklarede gav ikke en dybere mening.

Vi gik tilbage til klassen og straks blev jeg hentet af vicerektoren, tror jeg hun er. Hvorfor jeg blev hentet vidste jeg ikke lige på det tidspunkt, men det viste sig så, at der skulle være et møde mellem nogle lærere, den internationale studievejleder og rektor. Mødet gik i det store hele ud på, at de havde planlagt, at jeg skal lære børnene engelsk. Og jeg måtte gerne starte i morgen, hvis det var. Og så sad jeg bare der og tænkte puha, og alle mulige andre tanker. De havde allerede planlagt, hvordan børnene skulle lære engelsk og skrevet det ned i deres bøger, som de viste mig. Jeg fik forklaret, at jeg aldrig havde undervist børn i engelsk og jeg ikke var nogle lærer, som sådan. Jeg fortalte dem, at jeg gerne vil prøve at “undervise”, men at jeg kun kunne gøre det på min egen måde, hvilket jeg tror de nok forstod. De fortalte videre, at børnene skal lære tre ord per gang, indtil videre og det er så op til mig og de andre lærere, hvordan vi vil lære børnene det. De første ord børnene skal lære er Hello, Goodbye og See you, til dette er der en sang børnene skal lære, dette var så første lektion. Anden lektion, starter så med, at børnene repeterer, hvad de lærte i tidligere lektion og derefter lærer tre nye ord, som så er Boy, Girl og Teacher, og sådan bliver det så ved. Dette kan godt synes meget ensformet og kedeligt i længden. Og hvor meget vil børnene få ud af det? Meget af læringen hernede er udenadslæren, hvilket jo er fuldstændig modsat af, hvad vi har lært i Danmark. Nu må vi se, hvad der videre sker og om jeg får trumfet det igennem, jeg gerne vil. De fortalte også, at de er rigtig glade for, at jeg kan lære deres børn engelsk, sådan, at de får den rigtige accent, hvortil jeg spurgte, hvad den rigtige accent var, og de svarede, at det var en vestlig accent… De har indtil videre planlagt, at jeg skal undervise i fire klasser, fire dage om ugen, fra mandag til torsdag, hvilket jeg synes er temmelig meget, og det har jeg også sagt til dem, hvor de svarede, at jeg selvfølgelig ville få hjælp af de andre lærere. Jeg må lige lige tænke en masse ting igennem, hvordan og hvorledes, for jeg tror ikke jeg kan tage fire klasser, det er en stor mundfuld. Lige nu er det rigtig trist, at jeg er den eneste studerende, der er i børnehaven, for jeg kan godt mærke, at jeg mangler en sparringspartner. De eneste jeg rigtig kan diskutere det med er David og Jesper, som jeg er utrolig glad for at have hernede. For de andre lærere kan til tider godt være svære, at diskutere med, da sproget godt kan være lidt vanskeligt en gang imellem. Nu må tiden bare vise, hvad der vil ske, og tingene skal da nok også falde på plads, det er slet ikke så slemt, og lærerene er bestemt også forståelige nok, når man forklare dem noget, det tager bare tid.